Google på vej med magasin-produkt?

Der er formentlig år til det bliver en realitet som produkt , men Google har ifølge den amerikanske it-blog Techcrunch i maj måned 2006 fået patent på en teknologi, der lader netbrugere surfe rundt på websites og markere forskellige former for tekst og billede for til sidst at få det det printet ud på papir og samlet i et skræddersyet magasin.

Google påpeger i patentet de problemer, som udgivere har med egentlig helt præcist at vide, hvad læserne gerne vil have – og ikke kunne levere personaliseret indhold til læserne.

Derfor forestiller Google sig at brugerne i stedet finder indholdet på nettet og får det printet ud i et magasin eller en bog – inklusiv reklamer, der rammer præcist ned i den enkelte læsers præferencer på en helt anden måde end vanlige print-reklamer. Google peger på, at brugerne fx. kunne hente magasinet hos deres lokale kiosk, der kunne printe det.

Techcrunch regner ikke med, at det bliver et produkt lige med det samme, men forudser umiddelbart at Google med patentet i hånden ville kunne klemme sig ind på reklamemarkedet hos magasiner fra traditionelle udgivere, som vil tilbyde skræddersyede magasiner. Her kan Google måske påberåbe sig patentkrænkelse, såfremt udgiverne ikke går med til at lade Google levere reklamedelen af magasinerne.

(Set hos Mads Kristensen)

2 svar to “Google på vej med magasin-produkt?”

  1. Lars K Jensen siger:

    Dette kunne jo især blive interessant for det blogavis-projekt, som Jeppe Kabell har sat i søen…

    // Lars

  2. Medieblogger » Google på vej med magasinteknologi til dig og mig? siger:

    [...] Kim Elmose har også blogget lidt om det på Netaviser Nu-bloggen. [...]

Læg en kommentar