Kvalitet og trafik går hånd i hånd

Hvad er det vigtigste: Trafiktal eller gode historier? Når man bliver mere integreret i den rigtige avis, kan man måske ikke tillade sig at fokusere så meget på trafiktal?

Michael Arreboe, Politiken: I forhold til den omlægning, vi lavede sidste sommer, for at få bedre journalistik, har vi fået en kæmpe vækst. Så de to ting hænger sammen. Vi har ikke lavet noget Arto-agtigt eller noget lignende. Vi har lavet basal journalistik, og nyheder. Det har givet en fantastisk vækst.

“Det virker som at netmedier er bange for at skrive lange artikler modsat USA”

Troels B. Jørgensen: Jeg bliver spurgt af journalister igen og igen med henvisning til Slate og Salon - og svaret er: I må skrive langt, når brugerne gider læse det.

Salon har kæmpet i årevis for at tiltrække læsere - og det har været hårdt arbejde. Det tager tid og tilvænning.

Norge og Sverige er mere modne

Troels Bo Jørgensen, Berlingske: Det svenske og norske marked er mere modent, end det danske. Herhjemme kan man ikke leve af at lukke informationer inde bag betalingsbarrierer.

Erling Tind Larsen, Ekstra Bladet: Vi forventer en vækst i annoncemarkedet på 30 procent til næste år. Vi vil ikke tage penge for indholdet. “Information wants to be free”.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Vi tjener gode penge på bannerannoncer — endelig. Vi tjener også godt på at give vores papirabonnenter adgang til et online-univers.

Lisbeth Klastrup: Hvor meget vil I betale for den gode brugerhistorie?

… og kan I forestille jer, at I ville beskytte historier mod fx. Politi? ved Lisbeth Klastrup

Erling Tind Larsen: Vi betaler folk for gode tip afhængigt af kvaliteten af tippet - og fotos; der får de freelancehonorar. Beskytte mod Politi: jeg kan godt forestille mig situationen, men det bliver op til chefredaktionen.

Jørgen Schultz-Nielsen: Vi skal beskytte folk, hvis de henvender sig til os. Mht materiale : hvis det ligger på nettet, så ved jeg ikke.

Hvor gode er journalister til at bruge de fakta, der findes på nettet?

Spørgsmål fra GCI Mannov: Noget af det mest interessante ved web-aviser er den hurtighed, som historier udvikler sig med. Blandt andet i forbindelse med krisehåndtering, som er noget af det, vi arbejder med.

For eksempel fra Dash-flyet lander, til der ligger på noget alle landets nyhedssites, går der måske otte minutter. Man venter ikke længere på morgendagens udgave. Det må skabe et enormt pres på journalister.

Fortæl lidt om det — og har I nogen anelse om, hvor gode jeres journalister er til at bruge den faglige info, der må være rundt omkring på nettet, i blandt andet fora?

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Når man er i denne nyhedsmølle og kan publicere direkte til læserne, så er der nogle historier, der starter og slutter indenfor samme døgn, og det sætter pres på beslutningstagerne.

Politiet i Århus har sat Århus Stifttidende under administration, fordi de ikke vil ringes op af journalister hele tiden. Det ændrer hele mediebilledet, og TV2 News er med til at understøtte hele dette “game”.

Hvis de elektroniske medier ikke havde været der, havde historien om Jelved som favorit til formand for Folketinget nok ikke overlevet til næste dag.

Eva Rymann, TV2: Jeg elsker breaking news. Man skal ændre på sine historier. Når man producerer “on the fly”, skal man være meget kildekritisk og gøre sine brugere opmærksomme på, at tingene ændrer sig, mens historien udvikler sig.

Et eksempel er historien med skyderiet i Finland, hvor der var mange usikre oplysninger i starten.

En god ting er at skrive “Denne artikel opdateres” i bunden af artiklen.

Som redaktion skal man beslutte sig for, hvilke kilder, man tror på og hvilke, man ikke tror på.

På Nyhederne arbejder vi på den måde, at hvis der breaker noget, der skal laves nu, så sætter vi typisk nogle forskelige netværk ud i redaktionen. For eksempel er der en, der tager sig af at finde fakta. Det kan være at få fat i de eksperter, der måtte være.

Der er vi for dårlige til, og vi får af og til henvendelser fra folk, der skriver, at vi for eksempel har brugt et forkert billede.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: I vores tilfælde handler det også om, at journalister som helhed skal bruge de afkroge, der er på nettet — for eksempel hvor Dash-flyene bliver diskuteret.

Denne gang lagde jeg mærke til, at journalisterne rent faktisk brugte det, så det er, heldigvis, trængt igennem.

“Hvem redigerer forsiden og hvordan bruger I feedback på læsning og visning af indholdet. Behøver vi redaktøren?”

Erling Tind Larsen: Du spurgte - hvad skal vi med redaktøren? jamen vi vil også have artikler med appel ud over det som folk vil læse - dvs om Mellemøsten eller samfundsøkonomien. Vi har en jourhavende på nettet.

Michael Arreboe, Politiken: Vi havde diskussionen for 3 -  4 år siden da vi begyndte med artikelstatistik. Vi bruger statistik til at finde ud af hvorfor folk ikke læser en historie,som vi synes er vigtig - og hvornår skal vi skrive en videreudvikling. Den jourhavende prioriterer forsiden - også mht til undersider.

Troels B. Jørgensen: Meget af det samme - men vi har farvekoder på om en artikel bliver læst stadig mere eller om den er dalende. Et værktøj til at finde ud af om  en historie er underprioriteret.

Klaus , TV2 Øst: “hvad gør I for at være kreative og ideudvikle?”

Eva Rymann:, TV2: Vi går sammen med kolleger rundt omkring for at få kritisk masse på ideudvikling. Det går så hurtigt nogen gange, men vi kan godt forberede temaer.

Vi gør det en gang om ugen - men det kræver at en redaktion af en vis størrelse. der skal prioriteres helt op i topledelsen.

Erling Tind  Larsen:  vi får meget ud af at sparre med vores brugere. der kommer rigtigt mange gode ideer fra dem: “Hey, hvorfor gør I ikke sådan”

Troels B. Jørgensen: Ideudvikler vi  nok på danske nyhedssites? jeg synes at vi er gode.

Fx. vi blev inspireret af Politiken.dk der havde en fotofejde for sjov kørende med Norge - “de værste fotos af Norge”

vi kørte så noget lignende: den værste og bedste udsigt fra din arbejdsplads.

Hvordan satser I på viral markedsføring?

Spørgsmål: Vi talte om at levere indhold til andre medier. At brugene sender links videre til andre. Det jeg hørte var, at I ikke fokuserer på den virale markedsføring. Er det bare rygmarvsreaktion, at I siger, I vil have brugerne hos jer?

Michael Arreboe, Politiken: Jeg tror, du hørte forkert. Vi talte om, hvad vi kunne gøre for at brugerne fik os som startside. Jo flere muligheder folk har for at sprede det, jo bedre. Men vores forretningsmodel er, at folk ser det hos os, så vi får nogle sidevisninger, som så igen giver blandt andet annoncekroner.

Vi har tænkt i annoncer i RSS-feeds, men det er så lille et marked, at det ikke er til at sælge.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Der er jo også noget, der hedder ophavsret. Men vi må erkende, at vi skal være bedre til at fungere med en værktøjskasse til at få lavet en integrationsløsning mellem vores indhold og for eksempel Facebook.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: Hvis nogle af jer har de vises sten omkring viral markedsføring, så må I meget gerne komme med dem

“til jer der ikke er på Ekstra Bladet: jeg vil gerne se hende i skumbadet, men hva så når man vil være mere seriøs end Ekstra Bladet - og stadig vil have de ting?

Eva Rymann, TV2: Vi har Gossip-sitet - adskilt totalt fra Tv2-sitet. Vi har et koncept på tv2.dk hvor det ligger i en bestemt boks - hvor der er en skævting. Det øvrige ryger over i Gossip for at vise at vi går et stykke af vejen - ikke hele vejen.

Michael Arreboe, Politiken: Når vi har en ting om Britney Spears - udtryk for at vi er yngre hvor avisen så har et stykke om en keramiker. vi skal noget til det yngre og mere globaliseret publikum.

Fra Niels Ulrik: hvor trækker JP grænsen , der har mere af dette indhold end avisen: 

Jørgen Schulz-Nielsen: daglig diskussion - hvor går grænsen for ikke at udvande vores varemærke ift avis. ‘

vi skrev da Britney kronragede sig selv , men ikke da hun optrådte uden trusser . Det ville gå ud over vores brand. Men vi er nødt til at følge med i hvad folk er interesseret i - fx. Vild med Dans om fredagen.

Der måtte vi bare være med- og det må vores målgruppe acceptere - at vi  spænder bredere.

TV på nettet — hvad går det ud på? Hvad skal vi med det?

Spørgsål fra Ben fra Røde Kors: Alle nævnte net-tv som et fokusområde. Hvad er det, vi skal se på mediernes hjemmesider? Er det noget, I selv laver, og hvad vil I med det?

Generelt spørgsmål: Hvad definerer Ekstra Bladets bud på TV?

Erling Tind Larsen, Ekstra Bladet: Ekstra Bladets tv er en gigantisk satsning. Egen redaktion, der laver “rigtigt” tv til netfladen. Det koster en utrolig bunke penge, som vi ikke får igen, som det ser ud i øjeblikket.

Noget af det, der skal drive det, er annoncekroner, og vi kigger på, hvordan den optimale annoncering på net-tv er.

Videoklippet “Ekstrababen Heidi i skumbad” er det mest sete klip. Ekstrababen er en videreudvikling af Side 9-konceptet.

Vi ville godt give Side 9- og babe-konceptet noget nyt. Det er klart, at når man både har net, papir og tv til rådighed, så bruger man alle platforme.

Når dette tv-klip bliver taget op, lyder det lidt som om, det ikke er fint nok, som om det ikke er godt nok indholdet. Men en del af det at være Ekstra Bladet er jo også at underholde og vise afklædte piger. Og det er jo et lille udsnit af Ekstra Bladet TV’s indhold, for eksempel lavede vi også nogle små underholdende og skæve indslag under valget.

Ekstra Bladet TV skal ikke konkurrere med DR og TV2. Det kan vi ikke ressourcemæssigt, og det er heller ikke samme målgruppe. Vi spørger os selv, inden vi går i marken, om det er godt tv. Hvis det ikke er det, så laver vi noget andet.

Hvis man kigger på, hvilke historier, folk klikker på, så er det tabloid-historierne og de historier, hvor der står “sex” eller “nøgen” i rubrikkerne. Hvis man vil agere mod det, så er man bange for sine læsere. Man skal ikke lefle for sine læsere, men samtidig skal man lytte til dem. Hvis det er så populært, skal det være en del af indholdet.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Vi har været i gang siden 2000 med net-tv i større eller mindre grad. Vi har fundet ud af, at man ikke skal lave tv-avis på nettet. Man skal finde sine egne ben at stå på. Som Erling sagde, skal man spørge sig selv, hvorfor man laver tv på en udvalgt historie.

Et af de mest afspillede indslag hos os, er et indslag om verdens grimmeste hund. Det ser jeg dog ikke som et problem.

Det gælder om at finde de eksempler, hvor det levende billede kan understøtte historien i artiklen.

At begynde at lave tv på nettet er lidt ligesom for ti år siden, da vi begyndte på nettet: Vi skal bare i gang og have nogle erfaringer.

Eva Rymann, TV2: Vi har jo en masse kolleger, som kan lave tv til os. Jeg har ikke noget imod, at Ekstra Bladet bringer Heidi i skumbadet, men jeg ville også gerne se Heino i skumbadet.

De historier, vi har mange læsere på lever op til de tre K’er. Krimi, Konge og Kuriota. Og så skal der være nærhed.

Folk er interesserede i politik på web-tv, hvis det for eksempel har en stærk person, eksempelvis når Naser Khader eller Pia Kjærsgaard gør et eller andet.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: Jeg har stor respekt for Ekstra Bladet TV. Da man gik i luften i forsommeren så jeg det som det første tv-projekt, der sagde, at man ikke ville lave “tv”, men “net-tv” — tv på nettets præmisser.

Hvis man griber det an på en helt anderledes måde end at tænke dyre studieværter og studier, så kan man bedre illustrere historien og få folk til at sende det til hinanden.