Norge og Sverige er mere modne

Troels Bo Jørgensen, Berlingske: Det svenske og norske marked er mere modent, end det danske. Herhjemme kan man ikke leve af at lukke informationer inde bag betalingsbarrierer.

Erling Tind Larsen, Ekstra Bladet: Vi forventer en vækst i annoncemarkedet på 30 procent til næste år. Vi vil ikke tage penge for indholdet. “Information wants to be free”.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Vi tjener gode penge på bannerannoncer — endelig. Vi tjener også godt på at give vores papirabonnenter adgang til et online-univers.

Hvor gode er journalister til at bruge de fakta, der findes på nettet?

Spørgsmål fra GCI Mannov: Noget af det mest interessante ved web-aviser er den hurtighed, som historier udvikler sig med. Blandt andet i forbindelse med krisehåndtering, som er noget af det, vi arbejder med.

For eksempel fra Dash-flyet lander, til der ligger på noget alle landets nyhedssites, går der måske otte minutter. Man venter ikke længere på morgendagens udgave. Det må skabe et enormt pres på journalister.

Fortæl lidt om det — og har I nogen anelse om, hvor gode jeres journalister er til at bruge den faglige info, der må være rundt omkring på nettet, i blandt andet fora?

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Når man er i denne nyhedsmølle og kan publicere direkte til læserne, så er der nogle historier, der starter og slutter indenfor samme døgn, og det sætter pres på beslutningstagerne.

Politiet i Århus har sat Århus Stifttidende under administration, fordi de ikke vil ringes op af journalister hele tiden. Det ændrer hele mediebilledet, og TV2 News er med til at understøtte hele dette “game”.

Hvis de elektroniske medier ikke havde været der, havde historien om Jelved som favorit til formand for Folketinget nok ikke overlevet til næste dag.

Eva Rymann, TV2: Jeg elsker breaking news. Man skal ændre på sine historier. Når man producerer “on the fly”, skal man være meget kildekritisk og gøre sine brugere opmærksomme på, at tingene ændrer sig, mens historien udvikler sig.

Et eksempel er historien med skyderiet i Finland, hvor der var mange usikre oplysninger i starten.

En god ting er at skrive “Denne artikel opdateres” i bunden af artiklen.

Som redaktion skal man beslutte sig for, hvilke kilder, man tror på og hvilke, man ikke tror på.

På Nyhederne arbejder vi på den måde, at hvis der breaker noget, der skal laves nu, så sætter vi typisk nogle forskelige netværk ud i redaktionen. For eksempel er der en, der tager sig af at finde fakta. Det kan være at få fat i de eksperter, der måtte være.

Der er vi for dårlige til, og vi får af og til henvendelser fra folk, der skriver, at vi for eksempel har brugt et forkert billede.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: I vores tilfælde handler det også om, at journalister som helhed skal bruge de afkroge, der er på nettet — for eksempel hvor Dash-flyene bliver diskuteret.

Denne gang lagde jeg mærke til, at journalisterne rent faktisk brugte det, så det er, heldigvis, trængt igennem.

Hvordan satser I på viral markedsføring?

Spørgsmål: Vi talte om at levere indhold til andre medier. At brugene sender links videre til andre. Det jeg hørte var, at I ikke fokuserer på den virale markedsføring. Er det bare rygmarvsreaktion, at I siger, I vil have brugerne hos jer?

Michael Arreboe, Politiken: Jeg tror, du hørte forkert. Vi talte om, hvad vi kunne gøre for at brugerne fik os som startside. Jo flere muligheder folk har for at sprede det, jo bedre. Men vores forretningsmodel er, at folk ser det hos os, så vi får nogle sidevisninger, som så igen giver blandt andet annoncekroner.

Vi har tænkt i annoncer i RSS-feeds, men det er så lille et marked, at det ikke er til at sælge.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Der er jo også noget, der hedder ophavsret. Men vi må erkende, at vi skal være bedre til at fungere med en værktøjskasse til at få lavet en integrationsløsning mellem vores indhold og for eksempel Facebook.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: Hvis nogle af jer har de vises sten omkring viral markedsføring, så må I meget gerne komme med dem

Hvad ville I gøre med en million om dagen?

Spørgsmål fra salen: Vi har set i det seneste år, at der er blevet brugt mange penge på gratisaviser, helt op til en million kroner om dagen. Hvis I fik en million kroner om dagen, hvad ville I så lave?

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Bruge halvdelen af pengene til it-folk, der ville kunne lave nogle af de ting, der har ophobet sig. Den anden halvdel til journalister. Et bæredygtigt system, som kan snakke på kryds og tværs.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: Det vil også være min prioritering. Berlingske Tidendes CMS er ikke så godt, og det går meget langsomt. Det ville jeg investere en ret stor sum i. Jeg tror ikke, vi får pengene, før Nyhedsavisen er væk.

Erling Tind Larsen, ekstrabladet.dk: Den væsentligste udfordring, vi står overfor er de tekniske barrierer. Vi slås med dem i dagligdagen, også på Ekstra Bladet.

Vi har et dyrt publiceringssystem som, i bedste fald, er mangelfuldt. Vi skal investere i en hel masse teknik, så vi bliver mere driftsikre. Samtidig skal vi også kunne realisere nogle af de idéer, vi får.

“Web First – vent ikke på avisen” – indlæg ved Troels B. Jørgensen, Berlingske Tidende

Troels Behrendt Jørgensen begyndte i 1998 på Dr.dk/nyheder , hvor han blev fastansat i 1999. Han var på DR Online frem til august, hvor han tiltrådte som online-chef på Berlingske Tidende.:

Jeg er stadig i en fase hvor jeg er ved at lære huset Berlingske Tidende at kende – både avis og papir samt Mecom koncernen, hvor der er en print-online-strategi.

Avis og online skal køre sammen for at være en slagkraftig enhed uden spild af arbejdskraft.

Filosofien er webfirst – ingen nyheder gemmes til avisen. De skal bare på med det samme . Det er udgangspunktet.

Der kan være en fordel ved at man siger: ” Ok – vi venter med at køre denne vinkel til i aften, for at sikre opmærksomhed i andre medier”.

Men vi betragter ikke nettet som mindre vigtigt end avisen. Alle journalister skriver til nettet – fordi vi tror på, at alle i bund og grund kan alt.

vi har på nettet en digital projektleder, et par digitale webassistenter og folk med ansvar for dele af nettet. Business.dk har jeg ikke ansvar for. Det kører for sig – men vi koordinerer.

Desuden har vi lillesøster Erhvervsbladet.dk . de kører med den ultimative webfirst-strategi. Alt hvad der er i avisen , har været på nettet.

Mål: Trafik skal være dobbelt så stor. vi er hæmmet af rygtet om, at man skal bag et login-gitter for at læse vores artikler. Det var en fejl-slået strategi.

Der er desuden blevet en bedre integration mellem avis og net – vi koordinerer meget mere med avis end tidligere hvor der var to ugentlige møder. Vi arbejder på mere blus på bloguniverset med læserne, men der er noget vej endnu.

Det samme gælder for involvering af brugerne. Der er vi stadig i gang med at skabe noget nyt.

Det journalistiske koncept er:

- vi skal være hurtige – det vil sige: hurtigst kommer videre

- troværdige

- vi skal være brugbare og funktionelle

- vi skal eje historierne – dvs. de skal på nettet. Ellers kan vi ikke eje dem.

Den mest afgørende faktor for succes er: Tid.

vi skal forholde os til at vi låner folks tid. Jeg aner egentlig ikke hvad der driver folk i deres arbejdstid til at komme ind på vores site. Men vi skal levere de bedste argumenter for, at de bruger vores site.

Men ellers er vores nøgleord

- Opdateringsgrad på historierne

- Vores evne til at inddrage læserne – interagere med dem

- Kvalitet i alle produkterne

Spørgsmål fra salen :

Webudvikler – hvad er man så tekniker eller indholdsleverandør?

Godt spørgsmål: hvis de kan begge dele. De skal have lyst til at deltage i nyhedsræset og sætte sig hen i 2 timer med hørebøffer på og udvikle et flash-produkt.

Men det er vigtigt, at de kan tænke redaktionelt.

Hvorfor web-tv?

Vækstraten er imponerende – og folk bliver længere hængende på et site, viser tal fra USA bl.a. Hvis de bliver hængende i gennemsnit fire minutter, hvis de ser web-tv – jamen, så skal vi da have det. Og vi vil gerne selv producere det.

Jon Lund, direktør FDIM: Politiken tror ikke på bi-medialitet – det gør I: kan man som journalist skrive på den store historie til i aften og samtidig køre de hurtige ud i rss-feed?

Det kan jeg se, at vi kan. Og for at holde fast i papirmarkedet er det til gavn for begge dele af avisen, at journalisterne er bi-mediale. Men kom der en bil med 36 journalister til vores onlineredaktion – jamen, så ville jeg da sige tak og bruge dem.

Vi er blevet bedre til at få produceret content til berlingske.dk unikt. jeg er ikke uenig med Politiken.dk, men vi har valgt en anden strategi.

Incitamentsstruktur – har I det?

Der skal være enighed i chefkredsen om, at man vil belønne folk, der bidrager ekstraordinært til nettet. Så hvis jeg hører, at en indlandsjournalist har gjor en ekstra indsats i forhold til Berlingske.dk , så søger jeg at finde en måde at påskønne det på. Dét tror jeg er meget vigtigt for at motivere journalister.