Norge og Sverige er mere modne

Troels Bo Jørgensen, Berlingske: Det svenske og norske marked er mere modent, end det danske. Herhjemme kan man ikke leve af at lukke informationer inde bag betalingsbarrierer.

Erling Tind Larsen, Ekstra Bladet: Vi forventer en vækst i annoncemarkedet på 30 procent til næste år. Vi vil ikke tage penge for indholdet. “Information wants to be free”.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Vi tjener gode penge på bannerannoncer — endelig. Vi tjener også godt på at give vores papirabonnenter adgang til et online-univers.

Hvor gode er journalister til at bruge de fakta, der findes på nettet?

Spørgsmål fra GCI Mannov: Noget af det mest interessante ved web-aviser er den hurtighed, som historier udvikler sig med. Blandt andet i forbindelse med krisehåndtering, som er noget af det, vi arbejder med.

For eksempel fra Dash-flyet lander, til der ligger på noget alle landets nyhedssites, går der måske otte minutter. Man venter ikke længere på morgendagens udgave. Det må skabe et enormt pres på journalister.

Fortæl lidt om det — og har I nogen anelse om, hvor gode jeres journalister er til at bruge den faglige info, der må være rundt omkring på nettet, i blandt andet fora?

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Når man er i denne nyhedsmølle og kan publicere direkte til læserne, så er der nogle historier, der starter og slutter indenfor samme døgn, og det sætter pres på beslutningstagerne.

Politiet i Århus har sat Århus Stifttidende under administration, fordi de ikke vil ringes op af journalister hele tiden. Det ændrer hele mediebilledet, og TV2 News er med til at understøtte hele dette “game”.

Hvis de elektroniske medier ikke havde været der, havde historien om Jelved som favorit til formand for Folketinget nok ikke overlevet til næste dag.

Eva Rymann, TV2: Jeg elsker breaking news. Man skal ændre på sine historier. Når man producerer “on the fly”, skal man være meget kildekritisk og gøre sine brugere opmærksomme på, at tingene ændrer sig, mens historien udvikler sig.

Et eksempel er historien med skyderiet i Finland, hvor der var mange usikre oplysninger i starten.

En god ting er at skrive “Denne artikel opdateres” i bunden af artiklen.

Som redaktion skal man beslutte sig for, hvilke kilder, man tror på og hvilke, man ikke tror på.

På Nyhederne arbejder vi på den måde, at hvis der breaker noget, der skal laves nu, så sætter vi typisk nogle forskelige netværk ud i redaktionen. For eksempel er der en, der tager sig af at finde fakta. Det kan være at få fat i de eksperter, der måtte være.

Der er vi for dårlige til, og vi får af og til henvendelser fra folk, der skriver, at vi for eksempel har brugt et forkert billede.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: I vores tilfælde handler det også om, at journalister som helhed skal bruge de afkroge, der er på nettet — for eksempel hvor Dash-flyene bliver diskuteret.

Denne gang lagde jeg mærke til, at journalisterne rent faktisk brugte det, så det er, heldigvis, trængt igennem.

Hvordan satser I på viral markedsføring?

Spørgsmål: Vi talte om at levere indhold til andre medier. At brugene sender links videre til andre. Det jeg hørte var, at I ikke fokuserer på den virale markedsføring. Er det bare rygmarvsreaktion, at I siger, I vil have brugerne hos jer?

Michael Arreboe, Politiken: Jeg tror, du hørte forkert. Vi talte om, hvad vi kunne gøre for at brugerne fik os som startside. Jo flere muligheder folk har for at sprede det, jo bedre. Men vores forretningsmodel er, at folk ser det hos os, så vi får nogle sidevisninger, som så igen giver blandt andet annoncekroner.

Vi har tænkt i annoncer i RSS-feeds, men det er så lille et marked, at det ikke er til at sælge.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Der er jo også noget, der hedder ophavsret. Men vi må erkende, at vi skal være bedre til at fungere med en værktøjskasse til at få lavet en integrationsløsning mellem vores indhold og for eksempel Facebook.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: Hvis nogle af jer har de vises sten omkring viral markedsføring, så må I meget gerne komme med dem

TV på nettet — hvad går det ud på? Hvad skal vi med det?

Spørgsål fra Ben fra Røde Kors: Alle nævnte net-tv som et fokusområde. Hvad er det, vi skal se på mediernes hjemmesider? Er det noget, I selv laver, og hvad vil I med det?

Generelt spørgsmål: Hvad definerer Ekstra Bladets bud på TV?

Erling Tind Larsen, Ekstra Bladet: Ekstra Bladets tv er en gigantisk satsning. Egen redaktion, der laver “rigtigt” tv til netfladen. Det koster en utrolig bunke penge, som vi ikke får igen, som det ser ud i øjeblikket.

Noget af det, der skal drive det, er annoncekroner, og vi kigger på, hvordan den optimale annoncering på net-tv er.

Videoklippet “Ekstrababen Heidi i skumbad” er det mest sete klip. Ekstrababen er en videreudvikling af Side 9-konceptet.

Vi ville godt give Side 9- og babe-konceptet noget nyt. Det er klart, at når man både har net, papir og tv til rådighed, så bruger man alle platforme.

Når dette tv-klip bliver taget op, lyder det lidt som om, det ikke er fint nok, som om det ikke er godt nok indholdet. Men en del af det at være Ekstra Bladet er jo også at underholde og vise afklædte piger. Og det er jo et lille udsnit af Ekstra Bladet TV’s indhold, for eksempel lavede vi også nogle små underholdende og skæve indslag under valget.

Ekstra Bladet TV skal ikke konkurrere med DR og TV2. Det kan vi ikke ressourcemæssigt, og det er heller ikke samme målgruppe. Vi spørger os selv, inden vi går i marken, om det er godt tv. Hvis det ikke er det, så laver vi noget andet.

Hvis man kigger på, hvilke historier, folk klikker på, så er det tabloid-historierne og de historier, hvor der står “sex” eller “nøgen” i rubrikkerne. Hvis man vil agere mod det, så er man bange for sine læsere. Man skal ikke lefle for sine læsere, men samtidig skal man lytte til dem. Hvis det er så populært, skal det være en del af indholdet.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Vi har været i gang siden 2000 med net-tv i større eller mindre grad. Vi har fundet ud af, at man ikke skal lave tv-avis på nettet. Man skal finde sine egne ben at stå på. Som Erling sagde, skal man spørge sig selv, hvorfor man laver tv på en udvalgt historie.

Et af de mest afspillede indslag hos os, er et indslag om verdens grimmeste hund. Det ser jeg dog ikke som et problem.

Det gælder om at finde de eksempler, hvor det levende billede kan understøtte historien i artiklen.

At begynde at lave tv på nettet er lidt ligesom for ti år siden, da vi begyndte på nettet: Vi skal bare i gang og have nogle erfaringer.

Eva Rymann, TV2: Vi har jo en masse kolleger, som kan lave tv til os. Jeg har ikke noget imod, at Ekstra Bladet bringer Heidi i skumbadet, men jeg ville også gerne se Heino i skumbadet.

De historier, vi har mange læsere på lever op til de tre K’er. Krimi, Konge og Kuriota. Og så skal der være nærhed.

Folk er interesserede i politik på web-tv, hvis det for eksempel har en stærk person, eksempelvis når Naser Khader eller Pia Kjærsgaard gør et eller andet.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: Jeg har stor respekt for Ekstra Bladet TV. Da man gik i luften i forsommeren så jeg det som det første tv-projekt, der sagde, at man ikke ville lave “tv”, men “net-tv” — tv på nettets præmisser.

Hvis man griber det an på en helt anderledes måde end at tænke dyre studieværter og studier, så kan man bedre illustrere historien og få folk til at sende det til hinanden.

Hvad med e-papiret?

Spørgsmål: Hvornår regner I med, at det elektroniske papir er i hænderne på jeres brugere og hvilke konsekvenser, det får.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Jeg tror, vi vil se om det om 5-10 år. Der er mange interesser i at få skubbet udviklingen. Man kan godt se fordelen i at kunne undgå trykkeriet. Der er en fælles interesse, der er med til at skubbe udviklingen mere, end vi kan forestille os.

Hvad ville I gøre med en million om dagen?

Spørgsmål fra salen: Vi har set i det seneste år, at der er blevet brugt mange penge på gratisaviser, helt op til en million kroner om dagen. Hvis I fik en million kroner om dagen, hvad ville I så lave?

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Bruge halvdelen af pengene til it-folk, der ville kunne lave nogle af de ting, der har ophobet sig. Den anden halvdel til journalister. Et bæredygtigt system, som kan snakke på kryds og tværs.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: Det vil også være min prioritering. Berlingske Tidendes CMS er ikke så godt, og det går meget langsomt. Det ville jeg investere en ret stor sum i. Jeg tror ikke, vi får pengene, før Nyhedsavisen er væk.

Erling Tind Larsen, ekstrabladet.dk: Den væsentligste udfordring, vi står overfor er de tekniske barrierer. Vi slås med dem i dagligdagen, også på Ekstra Bladet.

Vi har et dyrt publiceringssystem som, i bedste fald, er mangelfuldt. Vi skal investere i en hel masse teknik, så vi bliver mere driftsikre. Samtidig skal vi også kunne realisere nogle af de idéer, vi får.

JP’s ansatte arbejder på de platforme, JP har

Jørgen Schulz-Nielsen: Internetredaktør siden 1998, hvor det blev skilt ud som en særskilt afdeling. Medlem af redaktionsledelsen på Jyllands-Posten.

I dag er vi cirka 35 journalister. Heraf 14 journalister på jp.dk og ud af dem er der op til otte reportere, der skriver historier. Men man kan sagtens skrive historier i ny og næ, mens man redigerer, hvis der ikke er så meget at redigere.

Flermedielle medarbejdere
Samtlige medarbejdere på Jyllands-Posten arbejder på de platforme, Jyllands-Posten har.

Michael Arreboe (Politiken) siger, at de vil have et fokus, vi mener, det er vigtigt at alle medarbejdere kan skrive til flere platforme. Det betyder, at de journalister, der ved noget indenfor et stofområde meget hurtigere kan få leveret deres historier og få dem ud.

En af de ting, jeg hører fra printjournalisterne er, at når de er med at levere til nettet, så får det dem til at tænke over, hvad de egentlig skal levere til avisen.

Vi mener, at avisens fremtid er at forklare, hvorfor noget er sket.

Vi skal have et godt mix af:

• vigtige nyheder
• news you can use
• underholdende nyheder

Og så skal vi have tæt kontakt til læserne. Læserne giver blandt andet input, så man kan videreudvikle en historie.

Succesfaktorer (med fokus på det indre i huset):
At topledelsen parat til at udvikle nye medier og afsætte de fornødne journalistiske ressourcer. Der skal også være en ledelsesopbakning i forandringsprocessen. Der skal være en forståelse i ledelsen for, at it er en udfordring og også der, skal de nødvendige ressourcer afsættes.

Det næste:
En fokusering på indholdet, workflow, efteruddannelse af medarbejdere.

Det brugergenererede mangler
Vi har en mangel på brugergenereret indhold. Vi har simpelthen ikke haft tiden til at fokusere på det. Men det er noget, vi vil tage hånd om i det nye år. Plus meget andet.

Vi har haft debat om, om vi skal have moderatorer, der kan give en bedre debat, eller om vi skal lade det flyde. Vi havde et debatmodul, som vi måtte tage af under valgkampen. Der kom nogle racistiske kommentarer, som havde en karakter, vi ikke brød os om. Det kan vi ikke lægge navn til.

Om JP2
Et udviklingsprojekt, hvor vi prøver at lave ny kloning af aktuelt indhold fra webmediet og papiravisen, præsenteret på en hurtigere og mere dynamisk måde, og som baserer sig på, hvordan avisen er bygget op.

Jeg betragter det som forløberen til den meget store udfordring, vi står overfor om nogle år: Det elektroniske papir.