Kvalitet og trafik går hånd i hånd

november 20, 2007

Hvad er det vigtigste: Trafiktal eller gode historier? Når man bliver mere integreret i den rigtige avis, kan man måske ikke tillade sig at fokusere så meget på trafiktal?

Michael Arreboe, Politiken: I forhold til den omlægning, vi lavede sidste sommer, for at få bedre journalistik, har vi fået en kæmpe vækst. Så de to ting hænger sammen. Vi har ikke lavet noget Arto-agtigt eller noget lignende. Vi har lavet basal journalistik, og nyheder. Det har givet en fantastisk vækst.


Norge og Sverige er mere modne

november 20, 2007

Troels Bo Jørgensen, Berlingske: Det svenske og norske marked er mere modent, end det danske. Herhjemme kan man ikke leve af at lukke informationer inde bag betalingsbarrierer.

Erling Tind Larsen, Ekstra Bladet: Vi forventer en vækst i annoncemarkedet på 30 procent til næste år. Vi vil ikke tage penge for indholdet. “Information wants to be free”.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Vi tjener gode penge på bannerannoncer — endelig. Vi tjener også godt på at give vores papirabonnenter adgang til et online-univers.


Hvor gode er journalister til at bruge de fakta, der findes på nettet?

november 20, 2007

Spørgsmål fra GCI Mannov: Noget af det mest interessante ved web-aviser er den hurtighed, som historier udvikler sig med. Blandt andet i forbindelse med krisehåndtering, som er noget af det, vi arbejder med.

For eksempel fra Dash-flyet lander, til der ligger på noget alle landets nyhedssites, går der måske otte minutter. Man venter ikke længere på morgendagens udgave. Det må skabe et enormt pres på journalister.

Fortæl lidt om det — og har I nogen anelse om, hvor gode jeres journalister er til at bruge den faglige info, der må være rundt omkring på nettet, i blandt andet fora?

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Når man er i denne nyhedsmølle og kan publicere direkte til læserne, så er der nogle historier, der starter og slutter indenfor samme døgn, og det sætter pres på beslutningstagerne.

Politiet i Århus har sat Århus Stifttidende under administration, fordi de ikke vil ringes op af journalister hele tiden. Det ændrer hele mediebilledet, og TV2 News er med til at understøtte hele dette “game”.

Hvis de elektroniske medier ikke havde været der, havde historien om Jelved som favorit til formand for Folketinget nok ikke overlevet til næste dag.

Eva Rymann, TV2: Jeg elsker breaking news. Man skal ændre på sine historier. Når man producerer “on the fly”, skal man være meget kildekritisk og gøre sine brugere opmærksomme på, at tingene ændrer sig, mens historien udvikler sig.

Et eksempel er historien med skyderiet i Finland, hvor der var mange usikre oplysninger i starten.

En god ting er at skrive “Denne artikel opdateres” i bunden af artiklen.

Som redaktion skal man beslutte sig for, hvilke kilder, man tror på og hvilke, man ikke tror på.

På Nyhederne arbejder vi på den måde, at hvis der breaker noget, der skal laves nu, så sætter vi typisk nogle forskelige netværk ud i redaktionen. For eksempel er der en, der tager sig af at finde fakta. Det kan være at få fat i de eksperter, der måtte være.

Der er vi for dårlige til, og vi får af og til henvendelser fra folk, der skriver, at vi for eksempel har brugt et forkert billede.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: I vores tilfælde handler det også om, at journalister som helhed skal bruge de afkroge, der er på nettet — for eksempel hvor Dash-flyene bliver diskuteret.

Denne gang lagde jeg mærke til, at journalisterne rent faktisk brugte det, så det er, heldigvis, trængt igennem.


Hvordan satser I på viral markedsføring?

november 20, 2007

Spørgsmål: Vi talte om at levere indhold til andre medier. At brugene sender links videre til andre. Det jeg hørte var, at I ikke fokuserer på den virale markedsføring. Er det bare rygmarvsreaktion, at I siger, I vil have brugerne hos jer?

Michael Arreboe, Politiken: Jeg tror, du hørte forkert. Vi talte om, hvad vi kunne gøre for at brugerne fik os som startside. Jo flere muligheder folk har for at sprede det, jo bedre. Men vores forretningsmodel er, at folk ser det hos os, så vi får nogle sidevisninger, som så igen giver blandt andet annoncekroner.

Vi har tænkt i annoncer i RSS-feeds, men det er så lille et marked, at det ikke er til at sælge.

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Der er jo også noget, der hedder ophavsret. Men vi må erkende, at vi skal være bedre til at fungere med en værktøjskasse til at få lavet en integrationsløsning mellem vores indhold og for eksempel Facebook.

Troels B. Jørgensen, Berlingske: Hvis nogle af jer har de vises sten omkring viral markedsføring, så må I meget gerne komme med dem :-)


“Jf. Ekstra Bladets tal: Ikke så mange der læser både avis og net”

november 20, 2007

Troels B. Jørgensen: Kan man øge dobbeltdækningen, så vil det være fint. For os er det relativt højt – gæt: 40 – 50 procent der læser avisen om morgenen og nettet om dagen.

Michael Arreboe, Politiken: dobbeltdækningen er på ca 30 procent. Vi sikrer mod det moderne fælleskabsorienterede brugere – om det er på net eller avis er ligegyldigt:  vi vil eje dem.

Jørgen Schultz-Nielsen: en trediedel af abonnenterne læser også JP.dk. Det viser sig så også  at vores netbrand er den næststærkeste årsag til at nye abonnenter vælger at købe et abonnement.

Eva Rymann, TV2: Megen konkurrence mellem netaviser gør , at det skærper vores indsats – også når vores newsdesk i løbet af dagen citerer andre netmedier.


Spørgsmål fra bloggen: “Er netaviser et ungt medie – dvs med unge læsere”

november 20, 2007

Jørgen Schultz-Nielsen, JP.dk:

Vi har ikke mange unge brugere, viser de få undersøgelser, som vi har begået. Men vi har produkter til skoleklasser i forbindelse med vores Medie-Eksperimentarium – og det kan måske vise de unge hen til vores produkter.

Michael Arreboe, Politiken.dk:

vores målgruppe er 15 år yngre end dem på avisen. Vi definerer os som et omnibus-medie som aviserne. I starten var der en maskinstormer-holdning: alt bliver niche -og sammenhængskraften forsvinder.

Og det er gået helt anderledes.

Eva Rymann, TV2:

Jeg har et “Advarsels Skilt” når jeg hører noget om Nyheder for Unge. Men jeg kan se, at vi har mange henvendelser fra skoleklasser – og der er mange, der læser vores Mellemøst – korrespondent Steffen Jensens blog .

Troels B. Jørgensen, Berlingske:

Vi kan se mht til unge, at de fra 14 – 15 års alderen er lost for os, når det drejer sig om avis. Det er svært at få dem ind, men måske sker det senere.

Spm. fra salen: Diskuterer man det på ledelsesgangen i de medier, hvor I sidder?

Erling Tind Larsen, EB.dk

Vi skal gøre det som vi er gode til – jeg tror ikke, at vi som netmedie kan gøre netlæsere til avislæsere

Spm fra salen – producerer I unikt indhold til mobilen?

Erling Tind Larsen, Eb.dk: Nej, ikke endnu – det er noget af det, som vi skal have gjort noget ved – når markedet er modent. Helt bestemt.

Spm: Brugergenereret indhold – er det de unge?

Eva Rymann, TV2: Nu har vi ikke så mange erfaringer med 1234-universet på TV2. Hvis der er en skolebrand, så er det de unge, der sender billeder ind.

Men det tager lidt tid at få vænnet dem til. Vi satser på noget, der er tæt på folk.

spm: Noget som I siger nej til af etiske årsager:

Eva Rymann, TV2: nøgenhed, døde mennesker og Jack Ass – lignende videoer hvor folk lemlæster sig selv.

Spm. fra salen: Hvorfor har I ikke kommenter på alle artikler på jeres sites – som Computerworld og Information.

Erling Tind Larsen : Vi har det på EB.dk men folk skal registere sig med mobilnummer før de kan begynde at kommentere. Og så er der problemet at folk ikke altid kan finde ud af at bruge det på en ordentlig måde.

Eva Rymann, TV2: Vi får det snart på TV2 – har ikke haft det af tekniske årsager

Michael Arreboe, Politiken: Vi har det kun på udvalgte artikler – vi vil ikke have hvid støj, men bruge det fokuseret på udvalgte artikler, som vi følger og bruger som afsæt til journalistiske artikler.